लित
DALIT - NEPAL
-
Dalitterne i Nepal lever ofte under diskriminerende forhold på trods af officielt forbud mod kastemæssig diskrimination.
De udgør omkring 13% af befolkningen og kæmper stadig med begrænset adgang til uddannelse, sundhedspleje og økonomiske muligheder.
Mange dalitter arbejder med traditionelle erhverv som skomagere, skræddere eller musikere, men møder fortsat social udstødelse særligt i landområderne.
Aktivistgrupper arbejder for at forbedre dalitters rettigheder i Nepal, men kulturelle normer og dybtliggende fordomme gør fremskridt langsomme.
-
Jeg fotograferede hos dalitterne nogle få timer i forbindelse med et besøg af Prins Joachim og Care.
De kasteløse er en slags ikke-mennesker. F. eks. må ingen andre spise, hvad en dalit har berørt. Jeg var forberedt på at møde en undertrykt befolkningsgruppe.
Alligevel blev jeg overvældet af tomheden og meningsløsheden, jeg læste ind i dalitternes øjne. Måske så jeg med mine egne fordomme og sentimentalitet og var samtidigt fascineret af de kontrastrige farver, daliternet klæder sig med. Fattigdommens poesi.Men oplevelsen af en skæbnebestemt håbløshed i slukkede øjne har sat et usletteligt mærke i mig.